Deep Purple Jam spiller på Classic Rock Festival 2018

Classic Rock Festival 2018 - Copenhagen

CLASSIC ROCK FESTIVAL 2018 PÅ Halmtorvet 9 d. 27. og 28. juli 2018:

Otte bands hylder classic rock-heltene fra 1970’erne ved ny festival på Halmtorvet 9.

Tag nogle af de bedste rockbands fra den klassiske æra fra 1970 og frem til 1980 og kombinér dem med nogle af Danmarks bedste og mest flittige hardrock-musikere. Sæt dem på samme plakat, og du har et nyt, spændende københavner-event: Classic Rock Festival.

Deep Purple, Thin Lizzy, Whitesnake, Bad Company, Dire Straits, Whitesnake, Ozzy Osbourne og Scorpions var om nogen med til at levere det ene fede ungdoms-soundtrack efter det andet.

Den ene klassiske rocksang efter den anden. Ja, det to festivalaftener på H9 på Halmtorvet i København byder på en overflod af de sange, mange af os voksede op med – og som mange andre selv i dag tager ind under huden som deres egne klassikere, selv om sangene er skrevet og originalt spillet for rundt regnet 40 år siden.

Highway Star, Rock You Like A Hurrycane, Here I Go Again, The Boys Are Back In Town, Mr. Crowley, Sultans of Swing, Alright Now. Dette er blot halvanden håndfuld af de classic rock-evergreens, man med garanti kommer til at høre på Classic Rock Festival.

Dørene åbnes kl. 18 begge aftener, og det første band går på scenen på H9 kl. 19.00.

FREDAG 27. juli:
19.00 Dire Straits Project
20.30 Monsters of Rock Jam
22.00 Ozzy Jam
23.30 Scorpions Tribute

LØRDAG 28. juli:
19.00 Bad Co. Jam
20.30 Falling Hazard
22.00 Whitesnake Tribute
23.30 Deep Purple Jam

Læs mere om Classic Rock Festivalen > HER